mandag den 9. maj 2011

My aka Penny

Her går alt strygende og vi har 'krydset mange ting af' på miljøtrænings- og socialiseringslisten. Det går meget fint med andre hunde nu, bortset fra hvis de gøer (og så er det helt ligegyldigt om hun kan se dem eller ej), det bryder hun sig ikke om, så det skal vi arbejde lidt med :) Generelt har hun en lille smule mht. lyde, heldigvis langt fra alle. Mennesker, børn inkl., er det allerbedste hun ved og jeg har fået den super sociale hund jeg drømte om. Hun har en masse 'venner' i kvarteret allerede og det kan godt tage lidt tid at lufte hende ;) Er fuldstændig fascineret af hvor nem hun er mht. alting; køre bil, være alene, blive renlig (uheldene indenfor kan tælles på et par fingre), have med ude, sove om natten etc. Og så er hun en drøm at træne med, hun tilbyder så meget og knokler virkelig. Hvis jeg 'slår mig fast på noget' så generaliserer hun lynhurtigt. Vi har frishapet en masse tricks (altså bare begyndelsen), lidt bakke, start på elefant, holde fast, forskellige target-øvelser og så en masse indkald. Hun er et madøre af rang, hvilket selvfølgelig gør træning endnu nemmere, og så er hun også vild med at lege, så dejligt! Om tirsdagen går vi til hvalpetræning hos Jonas' søster og om onsdagen i Amagerlands (den klub hvor jeg også selv underviser), på det ene hold er der mange hvalpe af større racer og på det andet er det mere små selskabshunde, så hun får mødt en masse forskelligt, foruden alle de voksne hunde hun møder i kvarteret. I weekenden har hun været med i sommerhus og hun var helt vild med at spæne rundt i haven. Hmm... må vist købe en have til hende... Og nogle får ;)

Mange klem fra Penny, Emily og Jonas

Ingen kommentarer:

Send en kommentar