mandag den 22. august 2011

Yousee 6mdr


Yousee har udviklet sig til nu at være en stor fantastisk hvalp på et halvt år. Hun indeholder alle de kvaliteter jeg overhovedet kan ønske mig. Hun er på alle måder en dejlig hund, som har en solid grundlæggende opfattelse af, at verden er et rart og trygt sted at være. Som familiehund er hun yderst kærlig, og hun giver bare SÅ meget til alle i familien, så man kan heldigvis slet ikke lade være med at holde virkelig meget af hende. Arbejdsmæssigt er hun som en drøm. Hendes motivation er som udgangspunkt i top, hun elsker at arbejde, og forsøger altid at gøre sit allerbedste. Hun har evnen til at være ”på”, såvel som at kunne slappe af, og så er hun lynhurtig til at opfange tingenes sammenhæng og derved super lærenem.
Tusind tak Jonna, fordi du lavede denne pragtfulde hund, og at du viste mig den store tillid det er, da du besluttede at Yousees fremtid skulle være her sammen med mig. 
Mange hilsener Yousee og Anita. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar