fredag den 23. september 2011

alle hvalpene samlet

Pepper

ja der skal da også være en lille opdatering af ham ;-)

Pepper udvikler sig til en dejlig hund han er sød og rar mod alle både hunde og mennesker :-) Han er en dejlig familiehund.

Han giver med udfordringer i lydighedstræningen da han er meget højgearet og hurtig så jeg skal være skarp ;-)

Han har været på får nogle gange og det skal nok blive godt.

lørdag den 10. september 2011

Star aka Be

Be har det fantastisk og hun er min lille stjerne:) hun elsker børn og andre hunde og hun har et rigtig godt hundesprog!!
Vi er startet til lydighed i dch og hendes alder taget i betragtning så klarer hun det rigtig godt! Jeg glæder mig til at begynde til agility med hende, for hun er en lille turbofræser:) Jeg ville ikke ønske hende anderledes, du fandt ikke bare den rigtige hund til mig, du fandt min soulmate!!!

onsdag den 7. september 2011

My aka Penny


Penny er fortsat en crazy superskurk med fuld fart på og noget af det mest sociale man kan forestille sig. Tænk engang at vores lille pelsbold nu er en langbenet teenager. Hun får os dagligt til at grine mange gange, bl.a. når hun kaster sig for fødderne af folk på gaden for at blive klappet. Og så bliver vi vist nød til at få nogle børn snart. For Pennys skyld altså. Hun ELSKER børn! Næst efter børn, så er vand (havet og gerne med lidt bølger) og fodbolde det bedste hun ved. Men hun er heldigvis også mægtig pjattet med at lege og træne med sin 'mor'. Hun har gået på to hvalpehold og nu går vi på et konkurrencelydighedshold og så tager vi et online hvalpe/trickkursus hos Silvia Trkman. I slutningen af september starter 'moren' på Hund og Trænings klikkerinstruktøruddannelse og Penny skal med til den praktiske del. Penny har været lidt af en kylling i forklædning med hensyn til nogen ting (der er også mange ting hvor hun er komplet frygtløs, lidt for frygtløs faktisk) og vi har brugt meget tid de første mange måneder på socialisering og miljøtræning, heldigvis med rigtig gode resultater. Hun har været med på alt fra skydebaner til lufthave og er blevet rigtig sej, modig og tryg i stort set alle situationer efterhånden. Vi er meget glade for vores skøre, vilde, lille overmodige kylling og glæder os til alle de ting vi skal opleve sammen i fremtiden.
Mange knus fra Penny, Jonas og Emily


mandag den 5. september 2011

Tristan aka Jive 6 mdr


Jive 6 mdr.
Jive stortrives og er en rigtig glad dreng. Vi har gået på Foundation 1 og 2, og han er dejlig at arbejde med. Desuden er han blevet udstillet 2 gange med flotte kommentar fra dommerne. Vi er lige kommet med i en hvalpe-lege-gruppe, så han også kan lege med andre hvalpe og ikke kun med mine 2 voksne hunde. I svømmehallen er Jive også blevet rigtig glad for at komme, og det er sjovt at se, hvordan han arbejder sig igennem vandet.

Flere billeder på min hjemmeside :
www.123hjemmeside.dk/coy

Hilsen Maibritt