lørdag den 11. maj 2013

hvalpene nu 2 år


Bossen

Bossen har i efteråret gået til eftersøgning og spor i Dansk brugshundeklub. I november bestod han eftersøgningsprøven der udover lydighed består af bla. rundering. Runderingen foregår i skov/krat et sted hvor man får oplyst en baglinje og en side hvorfra et område på 20x60m skal runderes igennem, han skal finde en person og en taske som han skal blive ved og give hals til jeg kommer. En anden rundering foregår på en oplagsplads. Han skal også løbe 30m frem med en “redningstaske” i munden og aflevere den til en fremmed person der ligger og råber om hjælp i let skjul. På sporholdet går det fantastisk godt med selve sporet, men genstandene der er lagt i sporet ignorerer han totalt, så der er lidt og arbejde med.
Bossen blev årets hund i Dansk Brugshundeklub dvs. den hund der har vundet mest og bestået flest prøver i 2012.
Året største højdepunkt var da vi vandt DM i LP1, det var en stor overraskelse.
Bossen har også trænet agility, her er det største problem at jeg ikke er hurtig nok, for Bossen har kun to hastigheder, han står stille når jeg siger det til ham og ellers er det fuld fart.
Alligevel gik det rigtigt godt til Agilitystævnet i VAS.
Socialt fungerer han godt med alle de hunde han kender og det er mange. Møder vi en fremmed hund, er han reserveret til han har lært den at kende. Han har aldrig været oppe og slås.
Bossen


Yousee

Efter jeg har fået Yousee i mit liv, har jeg fået en helt anden forståelse for, når folk tidligere omtalte deres hund som deres soulmate. Yousee er uden tvivl min soulmate, der er et usynligt bånd mellem os og hvem af Yousee og mig, der holder mest af at være samme med den anden, står for mig uklart.
Når jeg kigger på Yousee fyldes jeg med glæde og lykkefølelse. Yousee har udviklet sig til at være en super dejlig voksen ung tæve på lige netop to år, som er fuld af selvtillid, glæde og stor mod på livet. Yousee har en arbejdsglæde og ro der gør, at hun arbejder stabilt og altid forsøger at gøre sit bedste. Jeg laver både DKK LP og DCH arbejde med hende, og uanset hvilke opgave jeg stiller hende overfor i disse sammenhænge, oplever jeg at hun er særdeles hurtig til at indlære, og viser stor selvstændighed i de øvelser hvor det er vigtigt, ligesom at samarbejdet med mig har højeste prioritet for Yousee i de øvelser hvor det er vigtigt.
Jeg oplever en stor daglig glæde ved at Yousee er en del af vores familie i alle henseender, hun er en hund man ikke kan andet end at holde ubeskriveligt meget af, for med sit kærlige sind byder Yousee alle, dyr som mennesker, velkommen.                                                                                              
”Det er ikke nogen kunst at finde en hund man kan leve med, men det er en stor kunst at finde en hund man ikke kan leve uden” – og sådan en har jeg fundet i Yousee.
                                                                                                             Anita Lyngby 
Yousee
                                                                                                    

Star aka Be
Be
 Hej Jonna, 

> I år er det året hvor Be og jeg kan få lov at konkurrere en hel agilitysæson og vi glæder os! 
> Be er super hurtig, nem at arbejde med, glad i låget og tilgår alle opgave med stor entusiasme. Jeg går aldrig hjem fra træning uden hænderne op over hovedet af begejstring.
> Vi har i sidste sæson (det vi nåede at få med af den pga hendes unge alder) været til 3 stævner og vi er blevet præmieret ved hvert af dem, så jeg forventer mig rigtig store ting af min seje hundepige både i den kommende sæson og i mange år fremover. 

> Til dagligt fungerer hun rigtig godt, hun er generelt bare en rigtig glad hund! Hun har et rigtig godt hundesprog og udviser stor intelligens i mødet med andre, både hunde og mennesker. Hun elsker børn og de kan få lov til at gøre alt med hende, ikke at de får lov af mig - men Be synes bare at de er dejlige uanset hvad.

> Mvh Tina



My aka Penny



Penny er min trofaste makker og er med mig stort set overalt. Hun er ofte med på arbejde og tager opgaven som kontorhund meget alvorligt og er bogstaveligt talt alles kæledægge. Og så er hun helt fantastisk til at slappe af alle vegne.

Hun er sådan en fantastisk, sjov, men også meget særlig hund. Hun får mig dagligt til at smile :)

Lige så rolig som hun er indendørs lige så crazy er hun udenfor. Alt foregår med 180 km i timen og det er ikke for sjov, at alle tror at hun er halv greyhound. Hun forstår virkelig at bruge sine lange bagben og kan løbe imponerende stærkt og gør det gerne og ofte.

Hun har været til en lille lydighedsprøve i efteråret (en uofficiel begynderprøve i vores egen klub), hvor hun hun klarede sig noget så fint. Det sidste stykke tid er der for alvor sket noget i hovedet på hende og hun er virkelig modnet, så planen er at vi prøver kræfter med en kl. 1 i løbet af foråret eller sommeren.

Vi er også så småt startet på lidt agility og så er tricks stadig vores yndlingsbekæftigelse sammen, senest har Penny lært at spille klaver. 
Penny


-- 
Mange venlige hilsner

Emily Louise Salomon



Pepper

Pepper er stadig mors lille baby :-) 
han er da en fantastisk dreng, han møder alt i verden med stor glæde.
Pepper har en fantastisk motor og han vil vil vil og meget samarbejdsvillig.
han er en fantastisk familiehund, indefor er han rolig men når han kommer ud så kører alt med 130 i timen :-) ja jeg kan ikke ønske mig mere :-)
Happy-Pepper







onsdag den 29. august 2012

En meget stolt opdrætter

Bossen og Yousee har deltaget i DM i DKK lydighed
Bossen blev LP1DM2012 Stort tillykke med den fine titlel
Yousee blev nr 4 Stort tillykke med det
                                                        Foto taget af Heidi W Pedersen


nyt fra Bossen

Bossen har jeg har trænet i lydighed og brugshundeøvelser, og det er gået rigtigt godt. Vi har lige været til den afsluttende brugshundeprøve med lydighed, spor, rundering og bidearbejde. Bossen klarede det hele og blev bedste hund med 159 point ud af 160. Vi er også startet op med agility, og selv om han er ”tændt” på banen, har jeg en fantastisk god kontakt til ham.
Socialt fungerer han godt. Min gamle hund er hans store stjerne, og de kan lege i timevis. Han elsker når børnebørnene kommer og leger med ham.
Tom



onsdag den 20. juni 2012

Yousee

Troels Kløvedal har udtalt: ” Lykke er når ens forventninger er i overensstemmelse med virkeligheden”. Når jeg kigger på Yousee kan jeg derfor kun fyldes af en lykke følelse – for den hund indfrier alle mine forventninger og meget mere til. Hun er i besiddelse af en masse kvaliteter, der gør hende til en fantastisk hund i alle henseender. Som lydighedshund har jeg fået en hund, hvor jeg kan konkludere, at hende og jeg er noget nær et perfekt match. Vi kompenserer fint for hinanden og elsker at arbejde sammen på lydighedsbanerne. Yousee har stillet til et par lydighedsprøver i Lp1, og her har hun vist stor arbejdsglæde kombineret med en præcision og stabilitet, som jeg er så ovenud lykkelig for og særdeles tilfreds med. Resultatmæssigt er Yousee kvalificeret til DM i Lp1 til efteråret. Det er svært at finde ord for den store daglige glæde vi oplever ved at have Yousee i vores familie. Hun er en helt fantastisk familiehund – kan med alle dyr og mennesker, og har en stor forkærlighed til særligt mindre børn. Hun udviser stort glæde og mod på livet, men er samtidig en særdeles tænksom hund, som altid forsøger at gøre sit allerbedste i enhver sammenhæng.
”Jeg kunne nemt have ønsket mig meget mindre, men jeg kunne ikke have    ønsket mig mere.”
                                                                                         Anita.




fredag den 8. juni 2012

sundheds status

My:   HD A/A  AD 0 OCD  fri

Star : HD A/A  AD 0 OCD  fri

Yousee : HD A/A  AD 0 OCD  fri

Pepper: HD A/A  AD 0 OCD  fri

Bossen : HD A/A  AD 0

Tristan : HD A/B AD 0

Tispe : HD A/A AD 0 OCD fri

mandag den 5. marts 2012

My aka Penny 1 år

Først og fremmest: 1000 tak søde Tess, Glen, Jonna og Winnie for vores fantastiske langbenede hund/gepard!!! Hun er sådan en glæde og fornøjelse og får os dagligt til at smile og grine. Verdens sødeste, gladeste, hurtigste og vildeste lille fis. Og det er ikke kun os, der nyder godt af hendes venlige væsen, alle vores venner og familie, bliver mødt af verdens gladeste hund, når de kommer på besøg + hun er en fornøjelse at have med rundt omkring. Hun har mange venner i kvarteret hvor vi bor, både to- og firbenede og hun har tilmed 'kureret' både både børn, voksne og chihuahua'er for deres hundeskræk. Hendes hundesprog er blevet så flot og hun omgås og leger gerne med alle slags hunde (hvis vi synes det er en god idé og de er venlige selvfølgelig) også de store, som hun var meget bekymret over som lille hvalp. Hun har stadig lidt af sine andre hvalpefobier tilbage og er generelt en super sensitiv hund, men det går hele tiden den rigtige vej og vigtigst af alt så stoler hun på mig og har generelt fået en idé om at hvis 'mor' siger det er ok, så er det ok.
Jeg har virkelig efterhånden lært hvordan hun fungerer og hvad der virker for hende og vores samarbejde er så fedt og bliver hele tiden bedre. Både det i hverdagen og det på træningspladsen.
Ift. sidstnævnte så bliver jeg helt høj af at arbejde med hende, hun lærer lynende hurtigt og er på og meget tændt, simpelthen en fornøjelse. Lige nu træner vi på konkurrencehold hos Hund og Træning og forbereder os så småt på kl. 1. Hvad hun ellers skal vil tiden vise, jeg har lidt agilitydrømme med hende, men hun er stadig langtfra færdig i sin krop, så det haster ikke. Vores store fælles passion er blevet tricks, så måske der er en freestyle-karriere forude, hvem ved ;)

Knus
Emily











søndag den 4. marts 2012

Star aka Be 1år

Hej Jonna,

en lille update fra os.

Som jeg har givet udtryk for før, så er Be og jeg det bedste makkerpar man kan finde - a match made in heaven. Det er vildt at der allerede er gået et år, det føles som var det igår at jeg sad til forelæsning og ikke kunne koncentrere mig om andet end et de 7 små hårbolde, der via webcam hoppede rundt på min computerskærm.
Jeg får ustandseligt af vide at hun er SÅ lydig og lærenem. Jo jo man får da en del forærende med en border men det er tydeligt at mærke, at hun har generne og en god opvækst med sig. Hendes dejlige og humørfyldte temperament overrasker mig dagligt, hun ligner en glad julegris fra hun vågner til hun går i seng. Hun har to tempi - fuld fart fremad og snorkboblende med poterne i vejret. Det er super fedt med den arbejdsglæde hun udviser, når det nu var det der stod højest på ønskelisten, da jeg skulle have ny hund! Vi er startet på "før-agility" og det er egentlig bare en repetition for os, for hun kan alle øvelserne til topkarakter, da vi laver dem på alle gåturene, så det er "bare" en masse succestræning for os, og vi ELSKER det! Jeg glæder mig sindsygt meget til at komme videre med agilitytræningen i løbet af 2012.

Kram

Tina