søndag den 8. maj 2011

Star aka Be

Hej Jonna,
her er der fuld fart på dagen lang. Hun er super god til at være alene hjemme og har ind til videre (7-9-13) ikke ødelagt eller bidt i noget der ikke var legetøj... jo det passer ikke helt, min dørmåtte til 5 kr har hun kastet sin av-mine-tænder-klør-kærlighed på:) Jeg har selvfølgelig også sørget for at hun har været aktiveret og stimuleret lige inden jeg forlader hende, så jeg tror bare hun sover det meste af tiden jeg ikke er der.

Vi har været til 2x gange hvalpemotivation og hold da op en forskel der sker fra gang til gang. Hun er mere modig ifht de andre hunde, holder bedre koncentration og er mere fokuseret på mig. Hun kan sitte, dække, håndtarget, og er næsten renlig. Dvs. der sker ingen "uheld" indenfor mere, kun på altanen. Det er så ikke hver gang det er sandkassen hun rammer, men det skal nok komme :)
Hun har kørt i cykeltrailer et par gange og er super sej til det. Hun er god til bare at lægge sig ned når hun er træt. Også på tur, og så ved jeg det er tid til at gå hjemad igen (dygtig hund) :)

Det var en lille update fra os:)

Kram Tina og Be

Ingen kommentarer:

Send en kommentar