søndag den 4. marts 2012

Star aka Be 1år

Hej Jonna,

en lille update fra os.

Som jeg har givet udtryk for før, så er Be og jeg det bedste makkerpar man kan finde - a match made in heaven. Det er vildt at der allerede er gået et år, det føles som var det igår at jeg sad til forelæsning og ikke kunne koncentrere mig om andet end et de 7 små hårbolde, der via webcam hoppede rundt på min computerskærm.
Jeg får ustandseligt af vide at hun er SÅ lydig og lærenem. Jo jo man får da en del forærende med en border men det er tydeligt at mærke, at hun har generne og en god opvækst med sig. Hendes dejlige og humørfyldte temperament overrasker mig dagligt, hun ligner en glad julegris fra hun vågner til hun går i seng. Hun har to tempi - fuld fart fremad og snorkboblende med poterne i vejret. Det er super fedt med den arbejdsglæde hun udviser, når det nu var det der stod højest på ønskelisten, da jeg skulle have ny hund! Vi er startet på "før-agility" og det er egentlig bare en repetition for os, for hun kan alle øvelserne til topkarakter, da vi laver dem på alle gåturene, så det er "bare" en masse succestræning for os, og vi ELSKER det! Jeg glæder mig sindsygt meget til at komme videre med agilitytræningen i løbet af 2012.

Kram

Tina 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar